13/03/2018

ϣ fejrer 40 års jubilæum

Poul Beck har den 13. marts 2018 været ansat 40 år hos ϣ i Farup og har dermed været med i en stor del af firmaets udvikling. Da Poul Beck blev ansat, producerede ϣ (Nisap Maskinfabrik) stadig landbrugsmaskiner og oliefyr. Produktionen af pallevogne var lige gået i gang og blev startskuddet til produktionen af det nuværende brede program af internt håndteringsudstyr.

I tiden hos ϣ har Poul haft mange og ofte meget specialiserede arbejdsopgaver og har altid været klar til at tage nye udfordringer op. Han har arbejdet som montør, maskinarbejder og i 12 år været værkfører på CNC-området. I dag arbejder han på afkorterværkstedet og holder styr på virksomhedens råvarelager.

Til spørgsmålet hvorfor han har været så mange år hos ϣ, svarer Poul uden tøven: ”Jeg holder af den ånd, som er her hos ϣ og er glad for at have været en del af firmaets udvikling fra manuel produktion til topmoderne produktion”.

Driftschef Mogens Haugaard fortsætter: ”ϣ har i 40 år haft glæde af Poul som en meget arbejdsom og meget stabil medarbejder, som altid er glad og i godt humør”.

En rundspørge blandt medarbejderne hos ϣ viser da også tydeligt, at Poul med sit gode humør og glade væsen altid spreder en god stemning omkring sig, og at han er kendt for sine kvikke kommentarer til det meste. Han er en meget vellidt kollega, der smitter alle med sin hjertelige latter, der ofte runger i hele kantinen.